House of Cars Copenhagen er flyttet
Finanskrisen, afgiftsomlægninger samt for store omkostninger i forbindelse med det nye byggeri i Ishøj, har tvunget os til at flytte til nye lokaler!
I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med US Autocenter i Karlslunde og er midlertidigt flyttet til deres lokaler på Karlslunde Landevej 9 i Karlslunde.
Vi, i samarbejde med US Autocenter, er allerede i gang med at finde nye, større og bedre egnede lokaler, hvor begge virksomheder kan få den optimale placering overfor vore kunder. Geografisk forsøger vi at finde lokaliteter tættere på København, med fokus på at infrastrukturen er let tilgængelig uanset hvorfra man kommer.
Du vil altså stadig blive serviceret af de velkendte og dygtige medarbejdere og du kan stadig kontakte os på det samme telefonnummer, e-mail eller via vores hjemmeside:
Tlf. 70 27 53 37 & www.houseofcarscph.dk
Samarbejde med US Autocenter
US Autocenter i Karlslunde har med stor succes specialiseret sig i indkøb og salg af nye amerikaner biler, herunder Chrysler, Jeep og Dodge. US Autocenter har siden starten i 1986 opbygget et ry som Skandinaviens største leverandør af amerikanske special biler. Fokus har altid været på indkøb og salg. Den dag i dag tilbydes da også landets billigste tilbud på Chrysler, Jeep og Dodge. Igennem nogen tid har US Autocenter søgt efter et dybere samarbejde med et specialværksted, der med samme ildhu og store kompetence overfor netop disse biler - kunne servicere kunderne.
House of Cars Copenhagen har siden ændring af afgiftsforholdene på bl.a. firehjulstrækkere og gulpladebiler, ikke kunnet sælge tilstrækkeligt nye biler til at oppebære en rentabel salgsafdeling, men haft stor succes på værkstedet. I folkemunde har vores service afdeling haft prædikatet: ”Danmarks bedste service oplevelse”. Netop af denne grund er det nye samarbejde mellem de 2 virksomheder - vore kunders garanti for - en fortsat fokuseret og specialiseret oplevelse samt en optimal udnyttelse af den synergieffekt der nu forekommer. Det vil gavne begge virksomheder og alle Chrysler, Jeep og Dodge kunderne .
Vi glæder os til, at byde dig velkommen i vores nye lokaler på Karlslunde Landevej 9; 2690 Karlslunde.
Med venlig hilsen og på snarligt gensyn
House of Cars Copenhagen US Autocenter A/S
Thomas Richter Ulrik Høyer & Jesper Cloos